Klaus & Servants

Klaus & Servants

 

Klaus & Servants er hele tiden i gang med spændende projekter og konstant involveret i udvikling af nye koncepter, der har til formål at underholde publikum.

Gruppen har flere gange været med i Parken, og mange gange i TVCharlie.

Efter stor succes med ”En aften med Klaus & Servants” – Live DVD+CD fra en koncert på STARS i Vordingborg, som også blev vist og genudsendt flere gange i TV – ser det ud til, at bandet er på vej til en endnu større succes med deres senere albums: ”NON STOP – De Største Party Hits” – som i 7 uger var på TOP 40 – Danmarks Officielle Salgsliste, deres meget roste "GUITARKULT" og jubilæums 2CD'en "Musik er mit Liv".

Med 40 albums udgivet siden 1971 samt mere end 13.000 mennesker over hele landet, der hver anden måned modtager nyhedsmail fra Klaus & Servants, er det forståeligt, at gruppen er vellidt af flere generationer. 

Bandet er meget synligt i medierne – specielt efter at SYNG MED & TIP ET HIT på DK4 har taget Danmark med storm. Det er Karin Strand-Holm, der er vært, og Klaus & Servants er husorkester. På de populære DansktopCruise Shows, som DK4 sender fra DFDS færgen København-Oslo er det ligeledes Klaus & Servants, der er det musikalske bolværk – så det er ikke så mærkeligt, at Klaus – både med og uden Servants – har meget at se til.

På live-fronten er Klaus & Servants’ FLOOR SHOW en massiv succes – det gi’r virkelig stemning, når bandet går rundt blandt publikum med trådløse mikrofoner og ditto instrumenter. Nærhed, humør og ”duet” med publikum er noget, folk tænder på. Så når dansen skal i gang, er æggene lagt til en fantastisk aften.

Målrettet indsats gennem mange år gør, at man til et arrangement med Klaus & Servants altid oplever publikum med hænderne oppe over hovedet – alle er med på de to taktfaste klap, som kendetegner ”Herstedvester” – og stemningen er høj, mens perler fra den mangeårige CD-produktion leveres humørfyldt iblandet internationale 60’er, 70’er og 80’er hits.

Udfyld venligst nedenstående formular.

Dem markeret med * skal udfyldes.

 

Tryk på OK for at sende forespørgsel.